Afgrunden blev introduceret under Copenhagen International Filmfestival, hvor den fik tildelt Politikens Publikumspris, Den Gyldne Svane til Harald Paalgaard for bedste fotografering og Juryens Ærespris til Vera Gebuhr for sin rolle som den aldrende Asta Nielsen.
Filmen er et stærkt melodrama om Danmarks store stumfilmstjerne Asta Nielsen. Dramatikeren Peter Asmussen har skrevet manuskriptet, og Torben Skjødt Jensen har stået for drejebog og instruktion.
Historien udspiller sig i Asta Nielsens store lejlighed på Frederiksberg i 1964. Den unge filminstruktør Lars Schmidt (Ole Lemmeke) har overraskende fået lov til at starte optagelser til sin portrætfilm om verdensstjernen (Vera Gebuhr) – for ud over divaens egne, noget overfladiske erindringer med titlen “Den Tiende Muse”, har ingen nogensinde fået indblik i andet end stjernens professionelle liv. Men hvad med hendes personlige liv? Hvem var hun? Hvordan var hendes liv? Hendes kærlighed?
Nu får instruktøren chancen for at løfte lidt på sløret – og Asta Nielsen fortæller beredvilligt. Men det viser sig hurtigt, at hendes beretning er en nærmest nøjagtig gengivelse af, hvad hun allerede selv har skrevet i sine erindringer – og både arrangement og iscenesættelse har hun tænkt igennem på forhånd. Filminstruktøren må hurtigt sande, at han her står over for en kolossal, tilsyneladende nærmest umulig, udfordring – at få lavet sin film, uden at gøre det med ført hånd.
Men så gør datteren Jesta sin entré – stor og uformelig kanter hun sig rundt i moderens lejlighed. Jesta har – som en skygge – fulgt sin mor, verdensstjernen, rundt i kulisserne. Og nu er Jestas mand, Paul Vermehren, død – hun er knuget af sorg og er helt bogstaveligt flyttet tilbage til sin mor. Instruktøren fornemmer, at Jesta bærer på filmdivaens store hemmelighed – hér er hans historie. Han går hårdt til dem begge – og befinder sig pludselig midt i et sindsoprivende drama, han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig…
