Året er 1991. Simon og hans bedste ven Frede befinder sig i en forstadsboble uden for København, uden andre drømme for fremtiden, end den næste pind der skal rulles. Simon har altid elsket at tegne, men aldrig tænkt at hans talent kunne bruges til noget. Da han ved et tilfælde møder graffitikulturen, ser han en chance for at udrette noget, der vil sætte hans aftryk på verden. Simon tager til København og han overtaler Frede til at tage med. Her møder de graffiti crewet CHAOZ, og Simon beslutter sig til at de skal slutte sig til dem, meget mod Fredes vilje. Hos CHAOZ åbner der sig en helt ny verden fuld af graffiti, kærlighed, sex og fester, men Simon opdager dog hurtigt, at tingene ikke er helt som han troede. CHAOZ ledes af Johan, og han dikterer alt hvad CHAOZ gør – uden selv at have skyggen af talent. Da Johan tvinger Simon til at tage en kæmpe risiko og overmale et helt tog, står Simon over for en udfordring, der kan koste ham hans fremtid og hans venskab med Frede.