Undertegnede havde frygtet et re-run af en af disse hersens frygtelig “korrekte” (og kedelige) 80’er-agtige socialdramaer fyldt med nød, elendighed og retorisk ævl, men heldigvis har man valgt at fortælle en gribende og vedkommende handlingsmættet historie istedet for at forsøge at råbe politikernes omsorgsspareplaner op. Tak til instruktør Per Fly for dén beslutning, der langt er at foretrække set med kunstneriske briller.
Resultatet er blevet en af de bedste danske film de senere år. Jesper Christensen leverer som alkoholikeren Kaj én af de bedste mandlige præstationer i dansk film nogensinde. Umiddelbart kan jeg kun komme på Preben Lerdorff Rye i Dreyers Ordet, Jens Okking som Strømer og Rasmus Lyberth som sjælesøgende grønlænder i Lysets Hjerte som mulige kandidater.