Buster Oregon Mortensen er en 11-årig dreng, der er fuld af kærlighed til livet og sine omgivelser. En ukuelig optimist, der nok ved, at livet kan være hårdt, men blandt andet ved hjælp af trylleri og kærlighed går det nok. Han hjælper sin haltende lillesøster, sin far og sin mor, og ikke mindst sin gamle ven Hr. Larsen, der også er en ”magiens mester”. Det har de to til fælles.