En underfundig komedie af og med Erik Clausen
Viggo er meget bange for at blive fyret og det går ham efterhånden meget på. Alligevel kommer det som en stor overraskelse, da fabrikken må lukke og Viggo bliver fyret. Viggo er ved at gå helt i spåner og det hjælper ikke, at han pludselig finder ud af, at sønnen er homoseksuel. Da Viggo møder den ensomme kvinde, Karen, indleder de et forhold. De tager sammen på ferie i syden, men det går ikke helt godt. Tilbage i Danmark slår det helt klik for Viggo og han bliver indlagt på psykiatisk hospital. Her finder Viggo endelig tilbage på rette spor.