I apatisk forvirring forvekslede jeg denne film med den italiensk-bulgarske Mondo slasher Il Sterbo Cannibale des Grauens (På dansk: “De Døde Heste”) og blev derfor ret skuffet, da Poul Reichhardt tonede frem på skærmen…
Nej, helt seriøst – jeg har glædet mig som et lille barn, til man ville lukke op for den danske filmskat på DVD. Nationalfølelsen buldrer simpelthen bare op i mig, når jeg oplever de gamle klassikere. Bevares, mange af dem er da håbløst forældede og tæer-krummende naive. Alligevel fortæller de mig, at vi skal være stolte af at leve i dette skønne lille kongerige, og at vi altid vil forblive danske, selvom nye tider med EU, fælles mønt og internet banker på døren. Nå, nu handler det jo om film. Min personlige favorit blandt dem alle. Kort sagt fordi Poul Reichhardt var en RIGTIG mand, Tove Maës var en RIGTIG babe, Peter Malberg var RIGTIG morsom, og filmen var, er og vil altid være en RIGTIG dejlig DANSK oplevelse.
