Rose (Sofie Torp) sendes til Bornholm for at møde en af Mørcks gamle venner og tidligere politikolleger, som ender med at skyde sig selv. Tragedien åbner op for en henlagt sag om drabet på en ung pige, Alberte. Da sagen pludselig kan kædes sammen med den lokale politikreds og en soldyrkende kult, må Carl Mørck (Ulrich Thomsen) kaste sig ind i opklaringen med livet som indsats. Samtidig sætter begivenhederne gang i en rejse ind i Roses traumatiske fortid.
Den grænseløse er den sjette film i Afdeling Q-serien, baseret på Jussi Adler-Olsens bøger. Ulrich Thomsen og Sofie Torp er tilbage som henholdsvis Carl Mørck og Rose, mens Afshin Firouzi er ny som Assad.
Tekst fra pressemateriale