Krematoriearbejderen Hans Thomsen (Buster Larsen) opdager, at der ligger to lig i en kiste, han er sat til at brænde. Han aner, at der er tale om et forsøg på at maskere et mord. Morderen er salgschefen Allan Berg (Jørgen Kiil), der stik imod al fornuft indledte et forhold til sin steddatter. Da hun efterfølgende truede med at afsløre ham, så han ingen anden udvej end at myrde hende! Nu står Thomsen med resultatet af det mord i hænderne. Men i stedet for at gå til politiet afpresser Thomsen salgschefen!