Lars von Trier og Niels Vørsel har netop mistet hele det manuskript de har arbejdet på i 1,5 år. Om mindre end en uge kommer filmkonsulenten på besøg i den tro, at han vil blive præsenteret for et færdigt projekt. Lars og Niels må tænke hurtigt. De får ideen til filmen Epidemic, der handler om et udbrud af en mystisk pest i Europa. Hvad de ikke ved er, at mens de fokuserer på at skrive deres manuskript, bryder en rigtig pest ud, præcist som de beskriver i deres manuskript.
Fakta og fiktion blander sig på smukkeste vis i Lars Von Triers mesterværk Epidemic. Filmen starter uskyldigt, nærmest som en spoof på filmindustrien og ikke mindst sig selv. Filmens rigtige konsulent Claes Kastholm stiller oven i købet op som sig selv, manden med en vindjakke-fetish.
Undervejs i filmen ser vi scener fra det manuskript Trier og Vørsel er ved at skrive, mens de diskuterer den verden, de er ved at bygge op. I det nye pestbefængte samfund kan man blive præst på 3 dage, fordi det bare ikke kan lade sig gøre at planlægge længere frem i tiden! Som Trier tørt konstaterer: ”Så får vi også chancen for at gøre nar af religion… Det er jo aldrig af vejen.” Og mens vi er ved citaterne, så er en af de bedste ting ved filmen faktisk, at næsten hver eneste replik er det perfekte filmcitat. “Der er ikke noget som trøfler. De kan fylde en stor bolig med duft”, udbryder Niels Vørsel under middagen med filmkonsulenten, iscenesat for at få hans opmærksomhed væk fra det faktum, at de ikke har et manus klar til ham alligevel. “Jo… Det smager”, svarer han uimponeret.
Men gradvist bliver tonen mere og mere alvorlig. En alvidende fortællerstemme holder os up-to-date med pestens fremmarch i den virkelige verden, mens Trier og Vørsel løber rundt og skærer flerfarvede tandpasta tuber op for at finde ud af, hvordan massen i en pestbyld ville fordele sig på en naturlig måde. Det hele kulminerer i en brutal finale, der stadig er dybt chokerende. Epidemic er muligvis Lars von Triers bedste film.
