Susanne Biers flotte debut som filminstruktør udspiller sig over nogle få sommeruger hos den jødiske antikvitetshandlerfamilie Cohen i Stockholm i 1990. Rosha (Ghita Nørby) fylder 60, og de to ældste børn, Deborah og David, kommer hjem for at fejre det. Den 25-årige Angelique – psykologistuderende og derfor kaldet Freud – bor stadig hjemme. Faderen, Ruben, er en resigneret mand, der lader livet passere hen over hovedet. Men fødselsdagen bliver ikke den fest, de alle havde regnet med. Få dage før festen får Rosha at vide, at hun er dødeligt syg, og i de få desperate uger, hun har tilbage, når alle skeletterne at komme ud af skabet…
Tekst fra omslag