Frøken Nitouche er et af vor tids fornøjeligste lystspil. Farvefilmen er fyldt med dårende dejlig melodiøs musik, pragtfuldt akkompanieret af Dirch Passer og Lone Hertz, der med sødme, sjov og charme involveres i komiske situationer og forvekslinger og må optræde i overrumplende forklædninger. Se denne folkelige succes og nyd spillet mellem klosterskolefrøkenen og husarløjtnanten samt en salvelsesfuld organist.