Fruen på Hamre er frit baseret på Morten Korch-historien om gårdejerdatteren Bente, men der er ikke meget af Korchs højt besungne hygge og idyl i Katrine Wiedemanns barske filmatisering. Her er de gode, gamle dage ikke så gode endda. Livet på landet er hårdt, beskidt, modbydeligt og uretfærdigt, specielt mod kvinderne og helt specielt mod fattige kvinder.
Den hjertensgode Bente lover på sin faders dødsleje, at hun vil gifte sig med Gorm og dermed indfri faderens gæld til Gorms far. Det er bestemt ikke gensidig kærlighed, der driver værket. Da Gorm desuden finder ud af, at Bentes fader kun har testamenteret gården til Bente, føler han sig totalt ydmyget som mand. Han nedgør hende følgelig på det groveste.
Fruen på Hamre er en fascinerende film om en kvinde med et hjerte så stort, at det besejrer udspekuleret grådighed og indædt had, overvinder modgang for til slut at frembringe ægte kærlighed. Er der trods alt en lille snert Morten Korch-ånd over filmen?
Tekst fra pressemateriale
