Lystspil med centrum på Dyrehavsbakken. Tjeneren Mowitz (Peter Steen) og “pianøren” Bertram (Morten Grunwald) diverterer kunderne i den populære sangerindepavillon med fadøl og musik – og har begge noget kørende med syngepigen Myrna (Yvonne Ingdal). De er altså både kollegaer og konkurrenter. Det er ikke holdbart, men under sommersolen på Knolden kan kærligheden godt tåle et par gradbøjninger. Samarbejdet mellem instruktøren Palle Kjærulff-Schmidt og manuskriptforfatteren Klaus Rifbjerg har her resulteret i en poetisk, munter hyldest til Bakken og dens “beboere”.
Tekst fra omslag