Julie er en ung tennisstjerne, der forelsker sig i sin træner – fordi hun higer efter kærlighed, og fordi hun vil befri sig fra de ambitioner, som faderen har på hendes vegne.
Birgitte Hjort Sørensen (Borgen, Kandidaten) spiller en strid- og sårbar Julie, og Rolf Hansen (Kunsten At Græde I Kor) er træneren, der forsøger at holde Julie fra livet. Øvrige skuespillere er Jesper Christensen (En Familie, Casino Royale, Bænken) som ambitiøs og forgældet far, Trine Appel (Pagten) som trænerens forsmåede forlovede og Niels Skousen som natklubejer.