Christian Braad Thomsens debutfilm Kære Irene er den eneste samtidige danske spillefilm om 68-oprøret og dets konsekvenser. Den er lavet umiddelbart efter pornografiens frigivelse og beskæftiger sig med frigørelsens konsekvenser. Den stiller spørgsmålet, om det oprør, som skete i kærlighedens navn, ikke også betød en frigørelse fra kærligheden. Det er en film, som med ømhed, humor og stille desperation viser, hvordan længslen efter kærlighed kan være så voldsom, at den bliver sin egen værste fjende.
Tekst fra omslag