Viktor starter i gymnasiet og forelsker sig straks i den uopnåelige Anja fra tredje. Han er ikke den eneste, der er interesseret i hende. Faktisk har hun allerede en kæreste med både Porsche, charme, selvtillid og lækkert hår. Til en fest får Viktor hikke, og Anja siger, at hvis han ikke stopper, får han et kys. Trods hård konkurrence forsøger Viktor at vinde Anjas hjerte, og dertil må han bruge flere utraditionelle metoder og lidt hjælp fra sine venner og et par utrættelige, rapkæftede små brødre.
Om man er af den nostalgiske type og tilhører den generation, der har læst bogen eller ej, så er denne film et must. Viktor giver i øvrigt en vejledning i køb af kadonger (kondomer), og så er der gæsteoptræden af en fugleedderkop.