Intet mindre end den bedste tegnefilm siden The Iron Giant! Sjældent har jeg moret mig så meget over en komedie. Dette er det endegyldige bevis på, at Tex Avery ikke har levet forgæves. Er det Disney, som vi kender det? Nej, absolut ikke. Der er kun én – jeg gentager – kun ÉN sang i hele filmen, hvilket er befriende, for hvis man skal sammenligne med The Road to El Dorado, som også var velfungerende, men blev ødelagt af de malplacerede sange, er her en film, som ikke bliver trukket ned i tempo.
Historien “prins-bliver-til-lama-skal-blive-normal-får-hjælp-af-en-høvding-hvis-hus-han-vil-erstatte-med-feriepalads-som-alligevel-hjælper-ham” udnyttes til fulde. Denne film er en groovy sag, som er nede med funk’en på den svedige, fede måde!