Da 17-årige Idas mor omkommer i en bilulykke, bliver Ida placeret i pleje hos sin moster Bodil (Sidse Babett Knudsen) og dennes tre voksne sønner. Ida modtages af dem alle med varme og omsorg, hvilket gør det svært for hende at tage afstand, da den dominerende Bodil introducerer hende til familiens kriminelle foretagender. Snart er hun fanget i et liv, hvor grænserne mellem vold og kærlighed flyder sammen.