Det er intet mindre end imponerende, så meget Sidse Babett Knudsens medvirken kan gøre for en mindre vellykket film. Max er således indspillet kort efter Let’s Get Lost, men filmens instruktør Trine Piil Christensen og hendes producenter kunne åbenbart ikke blive enige om, hvordan de skulle klippe den færdig, og hvad de skulle stille op med den bagefter. Heldigvis gik Sidse i mellemtiden ud og lavede en lille film om den eneste ene, og så var der pludselig al mulig grund til at sætte filmen op i de danske biografer alligevel. Det hjalp nu ikke stort på filmens succes, men som altid, når Sidse beærer os med sin tilstedeværelse, kan et gennemsyn berettiges.
Sidse spiller titelrollen, en noget forvirret pige med et besværligt forhold til sin rige far, som har hyret en ung mand til at spille sin søn, efter Max er røget i spjældet. Opgøret med faderen og det skamløse Rent-a-Family firma udgør filmens 82 min., og det er ikke specielt godt gennemført. Til gengæld lyser vores kære hovedrolleindehaver op på sin sædvanlige smittende facon, og hun alene gør filmen seværdig.
Max
