Elias (JENS OKKING) er i Paris til den årlige legetøjsmesse. Han er nemlig legetøjshandler. Og det har han været i (for) mange år. Elias beslutter sig for at fejre sin 60-års fødselsdag alene i Paris. Eller – og mere præcist: Uden familien. Uden hans hustru, den efterhånden lettere neurotiske Ingrid (BIRTHE NEUMANN). Det passer slet, slet ikke ind i Ingrids surprise-party planer for hele familien. Hun griber for en sjælden gangs skyld til aktiv handling og forlader parcelhuset og familien for at køre til Paris og finde Elias. JACOB GRØNLYKKE har skabt et familie-drama om oprør og frihed, om at kende sig selv, om sammenhold og om at finde vejen hjem. SONJA RICHTER, KIM BODNIA, ELLEN HILLINGSØ, DEJAN CUKIC, STEEN STIG LOMMER m.fl. er med til at sætte familiens grænseoverskridende opbrud i gang.