At være en af de små i byen er en udfordring. Smeden, den stærke mand i cirkus og den gamle dame er alle voksne og meget i vejen for sjov og ballade. Men værst af dem alle er byens bølle Orla Frøsnapper. Han er direkte farlig! Det kræver opfindsomhed at have det sjovt, hvis Orla Frøsnapper er i nærheden, og det kræver fantasi og handlekraft at slippe ud af hans klør. Det har drengen Victor til fulde!
Ole Lund Kirkegaard er ubetinget en af de bedst kendte og mest elskede børnebogsforfattere i Danmark. Flere generationer er vokset op med hans historier, og alle kender hans vidunderlige karaktergalleri. Nu kan gamle og nye generationer opleve Ole Lund Kirkegaards univers på en helt ny måde, i 3D tegnefilm.
Tekst fra pressemateriale