Bobby og Junes render rundt på Nørrebro og laver småkriminalitet. En dag falder de over 25 kilo hash, og det bliver starten på enden. For Junes bliver splittet mellem sit ønske om at komme ud af det kriminelle miljø og sin loyalitet til Bobby, der føler, at dette er deres store chance.
Pizza King kan ikke sammenlignes med nogen anden dansk film, og det er dens store plus. Den er et frisk pust. Oven i det behandler den et emne, der kunne falde for generaliseringer og simplificeringer på en sober og naturlig måde med en gruppe meget talentfulde skuespillere, heriblandt Anders W. Berthelsen og Peter Gantzler.