Forestil dig, at du er døden nær af sult og tørst, sidder i byens bedste restaurant – og så opdager at du har glemt din pung. Det passer meget godt på hvordan Max Mikkelsen har det. Stakkels Max er rektor på en kostskole fyldt med de mest fristende unge piger, og den smukkeste af dem alle er hans egen kone Line. Alle elsker ham højt og vil gøre alt for ham. Hvad er problemet, kan jeg godt høre nogen spørge…
Jo, Max er impotent… men eleverne på Krabbesøgård er ikke sådan at slå ud. En urgammel opskrift på elskovseliksir bliver fundet frem og vups! Eroterne eksploderer på den gamle skole og Max er tilbage i topform, men ak… I mellemtiden har hans kone taget kyskhedsbælte på for ikke at være sin mand utro. Og nøglen? – den er blevet væk…
Laserdiskens omtale:
Max er blevet impotent. Hans kone tror, det er på grund af hans vigtige møder med skolerådet. Max går ind for, at skolen bliver en pige/drengeskole og ikke kun en drengeskole. Der mangler 100.000 kr. for at planen kan realiseres. Drengene forslår at bruge sommerferien til at drive hotel på drengeskolen. Erik og Søren er i slottets kælder for at løfte en seng op i “hotellet”. Undervejs finder de en trylleformular med opskriften på en kærlighedsdrik, der gør folk lystne. Imens planlægger de menige skolerådsmedlemmer, at rektor Max skal gå af til fordel for lektor Holst.
Tekst fra omslag: