Araerne Blu og Jewel har nu slået sig ned i Rio med deres tre unger. De lever et trygt hjemmeliv med tv, musik og pandekager; en livsstil, der passer den magelige Blu langt bedre end den vilde Jewel, der synes, at ungerne bør lære at leve som rigtige fugle. Da det rygtes, at der findes flokke af araer i Amazon- regnskoven, går familieferien til verdens største jungle. Og en jungle er det i bogstaveligste forstand for Blu. Ikke alene er han fuldstændig ude af sit element, han står også pludselig næb til næb med den største af alle fjender: sin svigerfar! Og som om det ikke var nok, dukker også Jewels barndomsven, charmør-araen Roberto, op og imponerer alle med sin himmelske sang og redebyggerevner. Og pludselig begynder Blu at frygte for, om han er ved at miste sin familie til det vilde liv.
Tekst fra pressemateriale