I 1985 forsøgte Disney-selskabet sig med denne mega-budgetterede tegnefilm skudt i scope-format (deres 3. efter Lady & the Tramp og Sleeping Beauty) for atter at vise, at de er King of Animation. Den floppede stort og fik aldrig dansk biografdistribution.
Set i bakspejlet var katastrofen uundgåelig. De rådne zombiekrigere ledet af den onde The Horned King (tilsat tænderklaprende skræmmende stemme af John Hurt) samt de mange dramatiske optrin fik de mindste publikummer til at tisse på biografsæderne af skræk og i hobetal valfarte mod udgangen indenfor det første kvarter. Hvis de ellers havde kunnet snige sig ind i bifmørket, for filmen blev forståeligt fundet forbudt for børn af censorerne.
Black Cauldron er en ganske underholdende Sword & Sorcerer-fortælling for større børn og barnlige voksne. Den er imponerende lavet, har historiemæssigt lighedspunkter med Tolkin og er befriende renset for sange. Det var det gode. Det mindre gode er, at flere af figurerne er utålelige (de tre hekse… puh!), og når vi nu ER ude i et seriøst eventyr, hvem pokker hos Disney er så ansvarlig for idéen om en gris med magiske evner? Øf!