Første episode i “Trællene” foregår i vikingetiden og fortæller om trælledrengen Halte, som en storbonde ofrer til guderne, da Halte har villet slå ham ihjel. Anden episode foregår omkring 1150, hvor den ny religion kristendommen er indført af praktiske grunde. Den fortæller om trællepigen Ylvas forhold til fribondesønnen Ingvar. Tredje episode foregår ca. 100 år senere og fortæller om trælle, der nu er frigivet og er kommet ind til byen, men stadig tilhører samfundets bund.