Da Siv Holms 17-årige datter Birthe får nok af sin mors erotiske udskejelser, går pigebarnet selv ud og prøver nogle ting af. Hun løber blandt andet på en motorcykelbande og flytter ind hos en skummel flok hippier, der ryger så meget hash, at de forsøger at voldtage hende. Bedre går det, da Birthe får sig en medicinstuderende sort elsker, der tilmed har en fræk lesbisk søster, som danser gogo.
Erotisk drama, der kan ses som en fortsættelse af filmene Jeg – en kvinde og Jeg – en kvinde II, instrueret af svenskeren Mac Ahlberg. For sin tid er det ikke en billedmæssig “fræk” film.