Palladium var oprindelig et svensk selskab, der ejede en stribe biografer i Sverige. Direktøren Lars Björck ville føje et produktionsselskab til sine forretninger, og i foråret 1919 købte han to studier på Hellerupvej 72 og på Strandparksvej 36-38. Selskabet blev i 1922 købt af Svend Nielsen, der gik i kompagniskab med Lau Lauritzen sen. Filmselskabet blev i stumfilmperioden et af de største danske selskaber, bl.a. i kraft af farcerne med Fy og Bi, og i tonefilmperioden fastholdt det en position blandt de fire største indtil 1976, hvor det producerede sin sidste film. Palladium blev kendt for populære genrefilm fra 1930’ernes komedier, især med Ib Schønberg, til 1970’ernes sengekantfilm samt for mere seriøse kunstneriske film af f.eks. Carl Th. Dreyer og Johan Jacobsen. Selskabet drev 1938-81 biografen Palladium i København. Palladium ophørte i 2017 efter at Det Danske Filminstitut i marts 2017 med støtte fra A.P. Møller Fonden og Augustinusfonden opkøbte selskabets filmrettigheder. Ifølge Filminstituttets afgåede direktør Henrik Bo Nielsen var formålet at sikre, at vigtig kulturarv fra Dreyer-film til 1970’ernes sengekantsfilm forblev på danske hænder.