Amalie Ihle Alstrup, der er datter af musikeren Ole Alstrup Frederiksen – og oldebarn til skuespilleren Carl Alstrup, begyndte som barnestjerne i 1989 i rollen som lillesøsteren Hanna i Åke Sandgreen’s film ”Miraklet i Valby”, hvor hun charmede sig ind i alles hjerter. I 1992 blev hun for alvor kendt for rollen som Henry i TV2-julekalenderen ”Skibet i Skilteskoven”, der fulgtes op af ”Jul i Juleland” året efter. Hendes hidtil sidste filmrolle var som Rikke i Lasse Spang Olsen’s ”Operation Cobra” fra 1995. Amalie Ihle Alstrup har sideløbende, og siden hen, lagt stemme til et utal af tegnefilm, bl.a. som Gåselyn i ”Darckwing Duck”- og Jessie i ”Jonny Quest”-serien og Løvernes Konge. Hun har medvirket på flere CD’er, bl.a. “Danske Disney Hits” og “Eventyret om Spritter-Svend”. Desuden har hun lagt navn til prisen “Årets Alstrup” der uddeles af Forlaget “RÆVENS-HALE” til særligt behagelige samarbejdspartnere. Prisen er blandt andet tildelt skuespilleren Bendt Reiner.