Anne Dalsgaard, der er selvlært skuespiller, prøvede kræfter hos bl.a. Team Teatret og Holbæk Teater inden det stod klart at det var børneteatret hun brændte for. Og i 2002 dannede hun sammen med instruktør Methe Bendix Teater Hund, der i dag er et velrenommeret teater, som høster ros og anerkendelse fra både publikum og anmeldere. Teater Hund har turneret i ind- og udland og gæstespillet fast på Anemoneteatret i København.