Benny E. Andersen voksede op på Nørrebro. Han huskes for sine børneteaterforestillinger og gennem en årrække producerede han børneradio og havde værtsfunktion i børne-TV. Han optrådte med og komponerede musik til bl. a. teatergruppen Comedievognens “På opdagelse i Nugatjunglen”, “Guldtussen” og “Fyrtøjet” i samarbejde med Trille. Med disse stykker var han med til at give mange børn sjove teateroplevelser og lysten til selv at spille teater. Han var medlem af SF og blev i 2001 valgt ind i Søllerød Kommunalbestyrelse. I de følgende fem år arbejdede han for at forbedre kulturens, børnenes og de ældres vilkår.