Bernhard Anders Christensen blev uddannet som organist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1929 og arbejdede som korleder ved Christiansborg Slotskirke fra 1931 og som kirkeorganist fra 1945 ved Vangede Kirke. En stor del af Bernhard Christensens virksomhed omfattede foruden kompositioner for orgel, klaver eller andre instrumenter balletmusik og orkesterværker i klassisk form. Især i 1930erne var han aktiv i jazzsammenhæng både som leder af vokalgruppen “De Fem Syncoper (1932-33) og som pædagog (siden 1932), skribent (siden 1930) og komponist. Sammen med Sven Møller Kristensen oprettede han i begyndelsen af 1930erne en jazzmusikskole, hvortil de i fællesskab komponerede en række jazz-oratorier (1932-36) bl.a. “Skolen på ho’det” (1935), “De 24 timer” (1932), “Trompetkvadet” (1934)og “Livet er en drøm” (1936). Han komponerede musik til balletter bl.a. “Enken i spejlet” i 1934 og “Den evige trio” 1944 samt til teaterforestillinger som “Melodien der blev væk” (1935), ligesom han under pseudonymet Leonard komponerede en række revyviser. Han arrangerede for Erik Tuxens orkester 1932-33 og for Kordt Sisters 1940-44 og skrev i 1935 musikken til Poul Henningsen’s Danmarksfilm, til en række af hans viser og dertil en lang række andre sange, som oftest i jazz-sammenhæng. Bernhard Christensen blev den 3. januar 1937 gift i Jesuskirken med pianistinden Grete Kordt.
Bernhard Christensen
