Birthe Amter (oprindelig Hansen – navneforandring 22-03-1933), var tvillingesøster med Annelise Amter og datter af vognmand Osvald Amter og hustru Anna Magdalene Kraul. Hun var mannequin bl.a. i forbindelse med sommer-modeopvisningerne hos Illum i København. Birthe Amter blev den 12. februar 1954 gift med lægen Anker Johannesen (27-07-1918 – 03-01-1987), der havde en velbesøgt privatpraksis med adskillige klienter fra sports- og kunstnerkredse, deriblandt den kongelige ballet.