Birthe Frost har en lang karriere bag sig som scripter og instruktør assistent på adskillige danske film. Hun begyndte på Merry Film men har hovedsageligt arbejdet for Nordisk Film, hvor hun også var med til synkronisering af en del tegnefilm. Efter at hun havde arbejdet på instruktøren Peter Brooks internationale film “King Lear” kom hun i 1969 til Nordisk Film, hvor man stod og manglede en scriptgirl, der kunne engelsk i forbindelse med Erik Ballings film “Hændeligt uheld”, der skulle have en engelsk dialog. Hun var scripter på Olsen Banden-filmene nr. 3 til 13 og på den sidste nr. 14 fungerede hun som instruktør assistent. Birthe Frost trak sig tilbage fra filmbranchen omkring 2001.