Britt Bendixen, koreograf og danseinstruktør, er datter af overlærer, danselærer Frode Godtfred Hekkel Bendixen (24-08-1907 – 03-02-1996) og danselærer, restauratør Mitzi Naemi Bendixen, født Podsedek (26-12-1907 – 29-09-1991). Hun har været læremester for mange kendte og ukendte danseelskere og styrede i mange år sin egen danseskole Pejsegaarden i Brønshøj. Danseskolen blev i 2015 overtaget af Ronnie Handskemager. Desuden har hun været koreograf på talrige revyer – ikke mindst Cirkusrevyen. I de seneste år er Britt Bendixen blevet kendt som dommer i tv-serien “Vild med dans”. Hun dannede i årene 1965 til 1981 par med koreografen Gene Nettles. Fra 1997 har hun været samlevende med it-projektleder Marianne Nybo (f. 24-10-1960). Britt Bendixen er mor til danseren Niclas Bendixen og søster til sangeren Bo Bendixen.