Christian Steengaard Potalivo er uddannet som producer på Den Danske Filmskole i årene 2003 til 2007. Han slog for alvor igennem – som barnestjerne, i rollen som Krummes trofaste ven – “roden” Tom i de to første Krumme-film “Krummerne” og “Stakkels Krumme”. Dernæst dannede han, på det smukkeste, par med Amalie Alstrup i “Viktor og Viktoria”. Christian Potalivo har siden været benyttet som dubber på tegnefilm, ikke mindst som Fedtmules søn Max i både serien “Max og Mule”, men også biograffilmen “Fedtmule og Søn”. Han er storebroder til kollegaen Stephania Potalivo.