Christoffer Boe blev uddannet som filminstruktør på Den Danske Filmskole i årene 1997 til 2001. Han markerede sig med sin afgangsfilm “Anxiety”, og slog igennem med sin debutfilm “Reconstruction” (2003). Filmen fik to priser i Cannes og sikrede Christoffer Boe en international opmærksomhed. Siden har han instrueret “Allegro” (2005) og “Offscreen” (2006).