Victor Emanuel Kofoed, skuespiller, blev bedst kendt under navnet Ravrørs-Kofoed. Han opnåede i sin tid at blive berømt på visen “Vil du holde mit ravrør mens jeg danser med Dagmar”. Efter at have gjort tjeneste hos Ferdinand Schmidt og Wilh. Petersen – og efter at have prøvet provinsens turnéer, gik han over i privat virksomhed, men bevarede kærligheden til scenen.