Emma Charlotte Wiehe var datter af skuespiller Heinrich Gottfred Albrecht (02-04-1829 – 28-12-1890) og hustru Marie Emilie Jensen (død 1890). Hun debuterede på Casino i 1882 og tilhørte Dagmarteatrets stab i de store år, ligesom hun rejste sammen med de berømte “Otte” til Norge 1905/06. Hun medvirkede i film i perioden 1911-32 ved skiftende selskaber – dog i de første år hos Kinografen. Hun optrådte i så forskellige film som Dreyers “Blade af Satans Bog” og Fy & Bi-filmen “Vester-Vov-Vov” (1927). Hun trak sig tilbage fra scenen sidst i 1920erne. Emma Wiehe blev 30. maj 1891 gift i Sundby med skuespilleren Jacques Wiehe (23-06-1860 – 21-05-1910).