Gaia Maria Jørgensen, der er datter af Asta og Hakon Jørgensen, kommer fra Ringkøbing. Det var blandt andet denne baggrund, der var medvirkende til, at hun fik den store birolle i filmen “Tarok” som Ingrid, der spiller kæreste med Aksel Laursen – spillet af Thomas Ernst. Hun er uddannet på skuespillerskolen Ofelia og har haft en række forskellige skuespillerjob, blandt andet i TV2 Zulu-produktionerne “Danish dynamite” og “Tomgang”, men også på teatret.