Fiskeskipper Georg Johansen var ikke skuespiller, men havde alle betingelser for at udføre sin rolle i filmen “De røde enge” og give den ægthedens præg. Under hele krigen deltog han nemlig i det illegale arbejde. Med sin båd “Anna Lise” af Taarbæk sejlede han med flygtninge i fast rutefart mellem Danmark og Sverige.