Gerda Erasmine Kirstine Flagstad var i sæsonen 1935/36 engageret ved Aarhus Teater og senere i 1938 ved Aalborg Teater. I begyndelsen af 1940erne trak hun sig tilbage fra teatret, men vendte i vinteren 1944-45 tilbage på en provinsturné, hvor hun spillede Julia Price i “Spøgelsestoget”. Sidst i 1940erne spillede hun i forestillinger på Friluftsteatret i Dyrehaven og havde engagement på Riddersalen.