Gert Henning-Jensen, operasanger, blev uddannet i København, hvor han 1992 debuterede i Gioacchino Rossinis opera “Barberen i Sevilla”. Han har sunget talrige lyriske partier på Det Kongelige Teater og andre europæiske scener. Desuden har han optrådt som David i Richard Wagners “Mestersangerne i Nürnberg” på bl.a. Metropolitan Opera i New York 1998.