Hjalmar Aage Asmus Hansen var i mange år en populær komiker på Ny Ravnsborg Varietéen på Vester Fælledvej, hvor to kunstnere afvekslende optrådte i dame- og herretøj og hvor kostume-skift foregik i et forrygende tempo. Som medspillende havde han i årenes løb forskellige kendte skuespillere bl.a. Kai Voigt og Aage Staubo. Hjalmar Hansen spillede også i en tilsvarende tomands-revy på traktørstedet Blegkilde ved Ålborg sammen med skuespilleren Robert Eiming. Hjalmar Hansen blev den 26. juni 1929 gift med skuespillerinden Edith Freitag Hansen (f. 13-10-1897).