Ib Tardini, filmproducer, der er søn af direktør Ib Christiansen (død 1992) og hustru, husholdningskonsulent Ellis Tardini (død 1982), er uddannet som elektriker, men kom i begyndelsen af 1970erne ind i filmbranchen. Han har således arbejdet med film i mere end 40 år og været involveret i mere end 150 spillefilm, tv-serier, shows, samt kort-, novelle- og reklamefilm. Undervejs har han både været instruktør-assistent, produktionsleder, line producer, og han har heller aldrig gået af vejen for at springe ind som skuespiller i disse film, når lejligheden bød sig. I midten af 1980erne var han med til at lancere Kanal 2, men vendte hurtigt tilbage til filmmediet og fra 1992 med base hos filmselskabet Zentropa, hvor TV-serien “Riget” blev en af hans første store opgaver. Først og fremmest er Ib Tardini kendt for at have produceret markante film som “Italiensk for begyndere”, “Små Ulykker”, “2 ryk og en aflevering”, “Forbrydelser” og Per Fly-trilogien “Bænken”, “Arven” og “Drabet” bag sig. Ib Tardini er også producent på TV2 Zulu-serien “Klovn”. Ib Tardini blev den 26. september 1981 gift med lærer Ida Maria Grønbæk (21-02-1953)