Janni Pedersen, journalist, blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000. Fra 2001 har hun været ansat på TV2 Nyhedernes Københavner-afdeling som all-round nyhedsreporter. I fire år lavede hun morgennyheder med Lasse Sjørslev. Siden har hun arbejdet flere sæsoner både på Dags Dato og krimimagasinet Station 2. I mange år har hun været fagjournalist på krimi og retssager og har et indgående kendskab til hvordan danske retssager fungerer. Hun er bl.a. kendt som studievært på TV 2 News og på programmet “Go Morgen Danmark”. Janni Pedersen er gift med journalist på Politiken Kim Faber.