Jens Nygaard Grønborg, der var født i Sorø og voksede op i Gentofte, var søn af politibetjent Aksel Høfdinghoff Grønborg og hustru Alice Elisabeth Jensen. Han var ansat som toneassistent på Saga og blev senere tonemester på en lang række filmproduktioner på Risby-studierne. I en årrække inden sin død var han ansat i Danmarks Radio som teknisk koordinator på TV-Avisen.