Jens Frederik Sætter-Lassen, der er søn af skuespillerne Vibeke Hastrup og Søren Sætter-Lassen, er uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole 2007-2011. Allerede som dreng medvirkede han i nogle afsnit af julekalenderne “Alletiders nisse” og “Alletiders julemand” og fik i 1999 rollen som Egon Olsen i julekalenderen “Olsenbandens første kup”. Modsat sine to medspillende i hovedrollerne blev han opfordret til at komme til prøve. Siden 1994 har han lagt stemme til tegnefilm, bl.a. “Den Lille Havfrue” (Tumle), “Peter Pan” (John) og “Lånerne” (Sønnen). Før og samtidig med uddannelsen til skuespiller har han været forsanger, guitarist og komponist i bandet Sætter-Velling. Han er kæreste med skuespillerinden Neel Rønholt.