Kai Holck-Stilling, komponist og kapelmester, (egentlig Holger Georg Stilling), der var søn af forvalter, inkassator Joakim Andreas Stilling og hustru Albine Nicoline Petrea Samuelsen, debuterede 11. november 1902. I en årrække var han dirigent i det gamle Apolloteater og han komponerede en række populære revymelodier til denne scene. Han blev den 24. december 1912 gift i København med skuespillerinden Eleonora Hansine Lundbeck Stilling.