Knud Dittmer blev uddannet på Aalborg Teaters elevskole og var på instruktørskole i Polen og på studierejser til England og Skotland. Han var sceneinstruktør og teaterleder på Jomfru Ane Teatret og har desuden haft opgaver på Fiolteatret, Debatteatret, Jytte Abildstrøms Teater, Teamteatret, Svalegangen, Danmarks Radio og Statens Teaterskole. Som skuespiller har han medvirket i roller som Økulamp i “Paracelsus” og Jess Mahoney i “En mand er en mand”.